Klik her for at komme til forsiden!  

125 års jubilæum

I 2017 kunne Nielsen & Kromann fejre 125 års jubilæum.

Det er ikke enhver håndværksvirksomhed forundt at have så lang en historie. Vi har derfor kigget i vores skuffer, skabe og bøger og fundet mange sjove ting, der fortæller noget om os, vores måde at arbejde på og de personer, der har arbejdet med skilte- og malerhåndværket gennem tiden.

Der er gået mange år siden vi kun malede med limfarve, oliemaling og malede skrift med skrivepensel. I dag mestrer vi stadig disse teknikker, men bruger også computer, maler med plasticmaling og printer ud på store ruller folie og papir. Derfor har arbejdet og kravene til både skilteteknikeren og maleren ændret sig meget – metoder og produkter er noget andet.

125 år afspejler således vort håndværks udvikling, tiden vi har levet i og vores måde at gå til opgaverne på med vores sædvanlige ønske om at gøre os umage og gøre vores allerbedste.


I det følgende kan du klikke dig igennem her på siderne, på Facebook og Instagram og se et udpluk af vores arbejder – god fornøjelse.